Vagtpersonale til AniCura Odense Dyrehospital
Vi svarer normalt indenfor en uge
Bliv en del af vagtholdet på AniCura Odense Dyrehospital
Har du lyst til at arbejde med akutte patienter, høj faglighed og stærkt kollegialt samarbejde?
Vi oplever stor aktivitet på vores vagthospital og søger derfor både dyrlæger og veterinærsygeplejersker til vores vagtteam.
Hos os bliver du en del af et hospital, hvor vi modtager akutte patienter fra hele Fyn og de omkringliggende områder. Ingen vagter er ens, og du bliver en del af et erfarent team, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.
Vi ved, at vagtarbejde stiller høje krav – både fagligt og menneskeligt. Derfor lægger vi stor vægt på et godt arbejdsmiljø, ordentlig introduktion og kollegaer, der altid er klar til at sparre.
Du bestemmer selv, hvor mange vagter du ønsker at tage. Mange af vores eksterne vagtkollegaer kombinerer vagterne hos os med et job på en anden klinik, mens andre er en fast del af vores eget personale.
Er du dyrlæge?
Du trives med akutte patienter, hurtige beslutninger og et miljø, hvor samarbejde er afgørende.
Vi forestiller os, at du:
Har autorisation som dyrlæge.
Har klinisk erfaring og kan arbejde selvstændigt med akutte patienter.
Er god til at prioritere og bevare overblikket – også når tempoet er højt.
Har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med dygtige kollegaer.
Erfaring med ProVetCloud er en fordel men ikke et krav
Aflønning efter A-kontrakt
Du bliver en del af et vagtteam med både erfarne dyrlæger og veterinærsygeplejersker, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen.
Er du veterinærsygeplejerske?
Du motiveres af en hverdag med variation, akutte patienter og tæt samarbejde med dyrlægerne.
Vi forestiller os, at du:
Er autoriseret veterinærsygeplejerske.
Trives med anæstesi, intensiv pleje og håndtering af akutte patienter – eller har lyst til at lære det.
Kan bevare roen og skabe tryghed for både patienter, ejere og kollegaer.
Er en holdspiller, som bidrager positivt til fællesskabet.
Kan arbejde om fredag, lørdag, søndag både fastevagter og rådighed om natten
Erfaring med ProVetCloud er en fordel men ikke et krav
Aflønning med 100% tillæg uanset tidspunkt
Har du ikke tidligere arbejdet på et vagthospital, er det ikke en hindring. Vi sørger for en grundig introduktion, oplæring og gå-med-vagter, så du får en tryg start.
Vi tilbyder
Et moderne henvisnings- og vagthospital med høj faglighed.
En grundig introduktion med lønnede gå-med-vagter.
Fleksibel vagtplanlægning, hvor du selv har indflydelse på antallet af vagter.
Dygtige og hjælpsomme kollegaer, der prioriterer samarbejde og videndeling.
Et arbejdsmiljø, hvor vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer og et godt fællesskab.
Har du lyst til at høre mere?
Så hører vi meget gerne fra dig – også selvom du bare er nysgerrig og gerne vil høre mere om, hvordan det er at arbejde i vores vagt.
Vi inviterer gerne på en kop kaffe, en rundvisning eller en uforpligtende snak om mulighederne.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Department
- Klinik
- Lokationer
- AniCura Odense Dyrehospital