Veterinærstuderende søges til sommerferievikariat
Da sommeren snart er over os, søger vi en frisk veterinærstuderende til vores imødekommende team på Anicura Holbæk Dyrehospital og det kunne være dig.
Veterinærstuderende søges til sommerferievikariat
Da sommeren snart er over os, søger vi en frisk veterinærstuderende til vores imødekommende team på Anicura Holbæk Dyrehospital og det kunne være dig.
Som udgangspunkt løber vikariatet fra d.1/7 til d.31/8 2026, men kan du starte før er det meget værdsat.
Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være at assistere dyrlægerne og hjælpe veterinærsygeplejerskerne, passe skranken, vareopfyldning og alle de opgaver der nu måtte vedrøre driften af et moderne dyrehospital.
Du tilbydes
Arbejde på Vestsjællands største dyrehospital hvor vi udfører de fleste typer af operationer, samt flere tandbehandlinger dagligt. Vores hospital er veludstyret med faciliteter såsom ultralyd, skopi, digitalrøntgen, tandrøntgen og Idexx laboratorium….OG en bagemaskine, så vi har friskbagt brød hver morgen.
Vi har et højt fagligt niveau, og vi stræber efter hele tiden at give patienter og klienter den bedste oplevelse. Vi lægger vægt på en positiv omgangstone, fyldt med energi og humor midt i en, til tider, travl hverdag.
Stillingen er som udgangspunkt på 30-35 timer/uge. Arbejdstiden er i tidsrummet kl.8 til 17 på hverdage.
Vil du være en del af vores team sommeren igennem?
Ansøg venligst ved at aflevere din ansøgning via ansøgningsknappen her. Ansøgningsfristen er d.1/7 og vi gennemgår løbende ansøgninger.
Kontakt gerne klinikchef Mette Bo på 59437367 eller på mette.bo@anicura.dk hvis du har spørgsmål.
AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, idet vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura.
- Lokationer
- AniCura Holbæk Dyrehospital