Veterinærsygeplejerske eller receptionist søges til AniCura Vangede Dyreklinik
AniCura Vangede Dyreklinik søger en VSP eller receptionist til fast stilling 28–37 t/uge. Bliv klinikkens ansigt udadtil og vær med i flytning til nye lokaler og opbygning af butik.
AniCura Vangede Dyreklinik søger en engageret veterinærsygeplejerske eller receptionist til en fast stilling på 28–37 timer ugentligt med opstart pr. 1/4-2026 eller senest 1/5-2026.
Vi er en primærpraksis bestående af 4 dyrlæger, 2 VSP'er og 3 veterinærstuderende – og vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team. Vi arbejder med alt fra forebyggende sundhed til intern medicin, tandbehandlinger, bløddelskirurgi og akut medicin.
Som VSP eller receptionist bliver du klinikkens primære ansigt udadtil, både i skranken og på telefonen. Du får en varieret hverdag med klientkontakt, tidsbestilling og rådgivning samt pasning og pleje af patienter.
I løbet af i år står klinikken over for en flytning til nye, moderne lokaler, hvor du bliver en aktiv del af processen og får mulighed for at præge både arbejdsgange og klinikkens fremtidige rammer.
I forbindelse med flytningen får klinikken et større og mere synligt butiks- og skrankeområde, og vi ser derfor gerne, at du har lyst til at være med til at udvikle og drive dette – herunder fodersalg og kvalificeret rådgivning til vores klienter. Interesse for ernæring og god kundeservice er en fordel, men oplæring vil naturligvis finde sted.
Vi søger dig, der:
Er uddannet veterinærsygeplejerske eller har relevant erfaring som receptionist
Trives i rollen som klinikkens ansigt udadtil
Har lyst til at tage ansvar og bidrage til udviklingen af klinikken
Har interesse for rådgivning, forebyggende sundhed og god service
Er samarbejdsvillig og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
Vi tilbyder:
Et professionelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø
Fast stilling uden vagt
Faglig sparring og udvikling
Sundhedsforsikring og betalt frokostpause
En hverdag med variation, ansvar og mulighed for indflydelse
Lyder det som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt da venligst dyrlæge og klinikchef Line Gensby via mail: line.gensby@anicura.dk
Ansøgninger behandles fortroligt, og samtaler afholdes løbende.
- Department
- Klinik
- Lokationer
- AniCura Vangede Dyreklinik
AniCura Vangede Dyreklinik
Om AniCura Danmark
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.