R-228096 Dyrlæge til almen praksis og intern medicin (Open)
Erfaren dyrlæge søges til moderne dyrehospital i Københavnsområdet
Brænder du for almen praksis, intern medicin og den tætte relation til både patienter og klienter? Så kan du være den kollega, vi mangler på vores moderne dyrehospital i Københavnsområdet.
Vi er et mindre, engageret team bestående af 4 dyrlæger, 6 veterinærsygeplejersker, 1 VSP-elev samt en dedikeret receptionist, der sikrer et professionelt og imødekommende første møde for vores klienter. Hospitalet er af nyere dato, lyst og velindrettet – med god plads og fysiske rammer, der giver mulighed for fortsat vækst.
Vi råder over moderne og tidssvarende udstyr, herunder:
Fuldt IDEXX in-house laboratorie
Digital røntgen
Ultralydsscanner
Fuldt udstyret tandafdeling
CO₂-laser til kirurgi
Om stillingen
Vi søger en dyrlæge, der trives i rollen som den centrale kliniker i hverdagen – med fokus på sygdomskonsultationer, akutpatienter og forebyggende sundhedsarbejde såsom sundhedseftersyn og rådgivning.
Vores nuværende dyrlæger har udvidede kompetencer inden for bl.a. kirurgi, tandbehandling og dermatologi og fordyber sig gerne i deres specialer. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at binde trådene sammen og sikre et stærkt samspil mellem patientens behov og hospitalets forskellige fagområder – til gavn for både kvaliteten og den samlede klient- og patientrejse.
Har du en særlig interesse inden for intern medicin eller et beslægtet område, ser vi det som et stort plus og støtter gerne din faglige udvikling.
Stillingen er på 25–30 timer om ugen og er uden vagt- eller weekendarbejde, så der er god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Hvem er du?
Du er uddannet dyrlæge helst med minimum et par års erfaring
Du trives med klientkontakt og er stærk i kommunikation – også den uformelle small talk
Du værdsætter faglig sparring og et tæt kollegialt samarbejde
Du har måske en faglig interesse, som kan tilføre hospitalet ekstra værdi, og som du har lyst til at udvikle videre?
Hvad kan vi tilbyde?
En fleksibel stilling på 25–30 timer uden vagter fordelt på en 4-dages uge. Fast skema.
Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, engagement og plads til humor
En varieret og meningsfuld hverdag med loyale og imødekommende klienter
Gode muligheder for faglig udvikling i et moderne og veldrevet dyrehospital
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du yderligere spørgsmål er du også velkommen til at række ud på mail: kristine.baron@anicura.dk eller telefon nr 36 72 02 01.
Spørg efter hospitalets daglige leder, Kristine Baron.
Tiltrædelse: 1/3-2026.
Ansøgning: Send via ansøgningsknappen senest 1/2-2026 - samtaler holdes løbende.
- Department
- Klinik
- Rolle
- Dyrlæge
- Lokationer
- AniCura Centrum Dyrehospital
AniCura Centrum Dyrehospital
Om AniCura Danmark
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.