Konsultations- og akut dyrlæge søges
Byg et solidt fundament til din fremtidige karriere

AniCura Odense Dyrehospital søger yngre dyrlæge til 1-årigt vikariat – 30 timer/uge
Vil du have foden indenfor på et specialiseret dyrehospital og samtidig opbygge et solidt fundament for din videre karriere – eller fortsætte den udvikling, du allerede er godt i gang med?
Så har vi et spændende vikariat til dig.
Vi søger en yngre dyrlæge til et 1-årigt vikariat på 30 timer pr. uge med mulighed for forlængelse. Stillingen inkluderer deltagelse i vores vagtordning.
Om stillingen
Din hovedopgave i dagtid bliver at indgå i vores almene hospitalsafsnit, hvor du bl.a. vil:
hjælpe og indledende behandle de patienter, der præsenteres ambulant i vores almen praksis – herunder også patienter med akut behov for behandling
lære at føre den gode dialog med dyreejerne – altid med faglig opbakning fra erfarne kollegaer i ryggen
igangsætte og følge op på fagligt korrekte behandlingsplaner
videregive patienter til videre udredning hos vores specialister i huset
Stillingen er en oplagt mulighed for dig, der ønsker at støbe fundamentet for din karriere som kliniker eller bygge videre på dine eksisterende kompetencer. Uanset om du er helt nyuddannet eller har et års erfaring i bagagen, får du her tid og ro til at øve dig i – og styrke – de basale færdigheder, som enhver dyrlæge skal kunne.
Hos os arbejder du i et hus, hvor du kan følge patientforløb fra start til slut, også selvom du ikke altid selv har sidste hånd på værket.
Du kommer desuden til at indgå i vores vagtbemanding på hverdagsaftener og enkelte weekender. Vagterne giver dig en unik mulighed for at udbygge dine kompetencer indenfor akutmedicin og behandling af kritisk syge patienter – med støtte og sparring fra kollegaer.
Vi tilbyder
Et 1-årigt vikariat på 30 timer/uge med mulighed for forlængelse
Tryghed i hverdagen – du står aldrig alene, men får faglig opbakning, sparring og mulighed for at lære i praksis
Mulighed for at følge og lære af patientforløb fra start til slut
Erfaring med både almene opgaver, akutte patienter og samarbejde med specialister
Et stærkt fagligt miljø med dyrlæger og veterinærsygeplejersker specialiseret i bl.a. kirurgi, intern medicin, onkologi, oftalmologi, dermatologi og anæstesi
Vi forestiller os, at du
er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring fra smådyrspraksis
har lyst til at lære og udvikle dine kompetencer i et trygt læringsmiljø
er nysgerrig på både almen praksis og specialiserede forløb
er åben og samarbejdsvillig, både overfor kollegaer og klienter
Om AniCura Odense Dyrehospital
Vi er et avanceret dyrehospital med et bredt patientgrundlag og specialiserede teams, der spænder over mange fagområder. Vores in-house faciliteter betyder, at vi kan tilbyde både almene behandlinger og højt specialiseret udredning og kirurgi.
Vi vægter fællesskab, faglig udvikling og en positiv omgangstone højt – også når tempoet er højt.
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
- Department
- Klinik
- Rolle
- Dyrlæge
- Lokationer
- AniCura Odense Dyrehospital
AniCura Odense Dyrehospital
Om AniCura Danmark
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.