VI SØGER EN NY DYRLÆGE TIL VORES HOSPITAL I ROSKILDE
DEN ENE AF VORES TANDDYRLÆGER ER FLYTTET TIL FYN - OG DERFOR SØGER VI EN NY TANDDYRLÆGE TIL VORES HOSPITAL I ROSKILDE
Er du vild med odontologi og har du lyst til at arbejde på en topmoderne klinik, hvor høj faglighed, samarbejde og arbejdsglæde er en del af dagligdagen? Så er du måske vores nye tanddyrlæge.
Hvem er vi?
AniCura Roskilde Dyrehospital (fhv. Himmelev Dyreklinik) er et moderne smådyrshospital med et stort, engageret team og en stærk faglig profil. Vi har fokus på høj kvalitet i både behandling og kommunikation, og har et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor dialog, tværfaglig sparring og samarbejde på tværs er hverdag. Vi er arbejdsglædecertificeret og gør meget ud af at passe på hinanden og har øje for, at selv små ting kan gøre en forskel.
Vi har mange tandpatienter, moderne udstyr, en dygtig eksamineret tanddyrlæge og en faguddannet tand-vsp, men vi mangler DIG på den sidste plads i vores faste tandteam.
Vi søger:
En tanddyrlæge, der selvstændigt kan varetage tandpatienter – både udredning, behandling og opfølgning. Du trives med at arbejde grundigt, og du går op i fagligheden, detaljer og en god kommunikation med dyreejerne. Du indgår i det samlede dyrlægeteam, og kommer i en vis udstrækning også til at have konsultationer samt til at deltage i udredning og behandling af andre specialer end tænder. Hvis du interesserer dig andre specialer udover odontologi fx intern medicin eller dermatologi, vil der derfor også være mulighed for at arbejde med dette.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi er åbne for, hvis du ønsker andet. Du skal indgå i vores vagtordning, men vi har et set up som inkluderer eksterne vagtdyrlæger, så vagtbelastningen kan tilpasses individuelt.
Hvad tilbyder vi?
- En plads i vores faste tandteam
- Et fagligt stærkt team med god sparring og samarbejde
- Moderne udstyr og gode faciliteter
- En arbejdsplads med humor, arbejdsglæde samt en åben og ærlig dialog
- Medindflydelse på arbejdstid, arbejdsgange, indkøb af udstyr m.m.
- Individuelt tilpasset fremmødeplan
Lyder det som noget for dig?
Vil du være en del af vores fantastiske team i Roskilde?
Så send din ansøgning og CV via linket.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte hospitalschef Jette Glindø Eisenreich på 60141270 eller dyrlæge Vivi Have Odgaard på 46362266.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Vi forventer at vores nye kollega starter d. 1. oktober 2025.
- Department
- Klinik
- Rolle
- Dyrlæge
- Lokationer
- AniCura Roskilde Dyrehospital
AniCura Roskilde Dyrehospital
Om AniCura Danmark
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.