Veterinærsygeplejerske søges til Anicura Odense Dyrehospital.
Drømmer du om faglig udvikling, og spændende udfordringer på et moderne dyrehospital, samt mulighed for at højne din faste løn via frivillig og attraktiv vagtordning så er denne stilling måske noget for dig.
På grund af kommende barselsorlov, samt flere planlagte fag-uddannelser af vores veterinærsygeplejersker søger vi nu autoriseret veterinærsygeplejerske som kan indgå i det daglige team, samt i vores allerede veletablerede vagt-team af dygtige veterinærsygeplejersker.
Vi kan tilbyde en stilling, hvor du selv kan være med til at forme din hovedfunktion, hvad enten det er inden for anæstesi, laboratorie eller akutte, - medicinske patienter. Det kan også være du har lyst til at arbejde med lidt af det hele - det er der også plads til.
Kvalifikationer
Du skal være autoriseret veterinærsygeplejerske. Vi lægger vægt på, at du er faglig dygtig, initiativrig, udadvendt, engageret og serviceorienteret. Du skal være en teamplayer, der har en empatisk tilgang til faget og dine kollegaer.
Hvem er vi?
Odense Dyrehospital er et af landets flotteste dyrehospitaler hvor vi udfører stort set alle typer af udredninger og operationer. Vores hospital er veludstyret med faciliteter såsom CT-scanner, ultralyd, digitalrøntgen og Idexx laboratorium. Vi har et højt fagligt niveau, og vi stræber efter hele tiden at give patienter og klienter den bedste oplevelse. Vi lægger vægt på en positiv omgangstone, fyldt med energi og humor midt i en til tider meget travl hverdag.
Vi fungerer både som egenpraksis og som henvisningshospital og råder derfor over et stort klientel. Vi er en del af AniCuras landsdækkende vagttelefon 1819 og har derfor vagt alle ugens dage – 24 timer i døgnet.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men evt. deltidsstilling på 30 timer/uge kan imødekommes. Arbejdstiden er i tidsrummet 7.30 til 17.30 på hverdage, samt obligatorisk, skemalagt rådighed udenfor almindelig arbejdstid, som honoreres oveni.
Vagtarbejde i weekender og helligdage er som udgangspunkt frivilligt.
AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, idet vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura.
Vil du være en del af vores familie?
Send din ansøgning elektronisk via linket senest 1/11-23. Vi holder samtaler løbende og håber på ansættelse 1/1-24. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Katerina Egelund på 81885029. Aflønningen tager udgangspunkt i overenskomsten og dine kvalifikationer.
- Department
- Veterinærsygeplejerske
- Rolle
- Veterinærsygeplejerske
- Placeringer
- AniCura Odense Dyrehospital
AniCura Odense Dyrehospital
Om AniCura Danmark
Veterinærsygeplejerske søges til Anicura Odense Dyrehospital.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.