Veterinærsygeplejeskeelev
Er du vores kommende elev?
På AniCura Aarhus Dyrehospital ansætter vi hver sommer 3 nye veterinærsygeplejerskeelever. Rekrutteringsperioden starter i januar.
Hvis du har lyst til at vide mere, så læs med her!
Vi er et af landets største henvisningshospitaler og vi behandler udelukkende henviste og syge dyr. Vi lover dig fantastiske kollegaer, masser af læring og undervisning samt en spændende og afvekslende hverdag, der aldrig ligner dagen før.
I vores elevgruppe bliver der ansat 3 nye elever hver sommer og 3 elever afslutter deres uddannelse og dimitterer i marts. Det betyder, at du vil blive en del af en stor elevgruppe på mellem 9-12 elever.
Vigtigt; Vi tager ikke imod elever, der allerede har taget grundforløb 2. Dette skyldes, at vi ønsker vores elever skal følge samme reform, skoleforløb, studieture osv.
Arbejdsopgaver
Som elev indgår man i en arbejdsplan for elever, hvor man skifter mellem forskellige funktioner. Der vil være rengøring og pasning i vores indlæggelsesafsnit, pleje og fodring af syge dyr, laboratorieopgaver, instrumentrengøring og vedligeholdelse, rengøring af hospital og operationsstuer, klargøring af patienter til operation, oplæring i anæstesi og monitorering, røntgenoptagelse, receptionsopgaver og alle de arbejdsopgaver der ligger herimellem.
Kvalifikationer
Vi søger elever med lyst til læring og uddannelse. Vi er en arbejdsplads, hvor du skal kunne trives med mange mennesker og højt tempo. Til gengæld er der gode venskaber at få, masser af humor og meget højt til loftet.
Vigtigst er det, at du er sød og smilende, ansvarsbevidst og tager ansvar for din egen uddannelse. Du skal kunne trives med til tider travle dage, og så vægter vi evnen til at indgå i et team højt.
Vil du være en del af vores familie?
Send din ansøgning via linket. Vi læser ansøgninger i januar-april og afholder samtaler løbende i samme periode. Eventuelle spørgsmål vedr. uddannelsesforløb og opbygning findes på www.hansenberg.dk. Spørgsmål vedr. ansøgning kan rettes elevansvarlig Marie-Louise Blumensaat eller til ledende veterinærsygeplejerske Maria Munk Nielsen på tlf. 86282788 og mail marie.blumensaat@anicura.dk eller maria.munk@anicura.dk.
- Department
- Veterinærsygeplejerskeelever
- Placeringer
- AniCura Aarhus Dyrehospital
AniCura Aarhus Dyrehospital
Om AniCura Danmark
Veterinærsygeplejeskeelev
Er du vores kommende elev?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.