Sommermedhjælper - Dyrlægestuderende
Er du dyrlægestuderende og har lyst til at bruge din sommer i smukke Aarhus?

Under vores ferieafvikling i juli og august har vi brug for din hjælp til en lang række praksisrelevante opgaver – du kommer helt tæt på vores mange spændende patienter og vores dygtige veterinærsygeplejersker og dyrlæger. En perfekt måde at opnå erfaring og indblik i dagligdagen i veterinær smådyrspraksis.
Hvem er vi?
Anicura Aarhus Dyrehospital er et af landets største henvisningshospitaler med et meget stort og spændende patient flow. Vi er et team bestående af 17 dyrlæger, 20 veterinærsygeplejersker, 8 VSP-elever, en administrativ kollega og en direktør. Vi har en fri og positiv omgangstone præget af humor og omsorg for både to- og firbenede.
Din profil
Dyrlægestuderende med interesse for smådyrspraksis
Du er smilende, hjælpsom og proaktiv med gå-på-mod
Du trives i en travl hverdag, hvor opgavernes karakter er mange
Du tager fat på alt fra assistance med blodprøver, røntgenbilleder og scanninger til rengøring, luftning, TLC af indlagte dyr, og meget mere.
Vi tilbyder
En sommer hvor du får hænderne fulde samtidig med, at du lærer arbejdsgangene på et dyrehospital grundigt at kende. Opgaverne vil bestå af at gå dyrlæger, veterinærsygeplejersker og -elever til hånde, herunder:
- Køre blodprøver (evt. ilægge venflon og udtage blodet)
- Hjælpe med at tage røntgenbilleder / holde ved scanning /hjælpe ved behandlinger
- Indlæggelse af dyrene i burene (evt. medicinering under vejledning etc.)
- Lufte hundene
- TLC og monitorering af indlagte patienter
- Ordne burene, rene tæpper til de indlagte samt rengøre brugte bure.
- Rengøre og klargøre operationssæt
- Opfylde sprøjter, kanyler etc. i konsultationsrum, behandling og forberedelse
- Hjælpe med vasketøj (tæpper, håndklæder etc. samt personaletøj)
- Deltage som steril assistance under operation
- Assistere til klargøring af operationspatienter og monitorering
- Aktiv deltagelse i vores morgenbehandlinger
Vi søger som udgangspunkt 2 studerende til 37timers stillinger i ugerne 26-34. Der er plads til, at du kan holde ferie på et tidspunkt i perioden, dog ikke i ugerne 29-31.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 31/5. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Malene Petersen på telefon 86282788 eller mail malene.petersen@anicura.dk.
- Department
- Dyrlægestuderende
- Rolle
- Sommervikar
- Placeringer
- AniCura Aarhus Dyrehospital
AniCura Aarhus Dyrehospital
Om AniCura Danmark
Sommermedhjælper - Dyrlægestuderende
Er du dyrlægestuderende og har lyst til at bruge din sommer i smukke Aarhus?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.