Veterinærsygeplejerske til 1 års barselsvikariat

Vi søger en autoriseret veterinærsygeplejerske til et barselsvikariat på ca. 1 år med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men ønsker du færre timer, tager vi en snak om det. Dit primære arbejdssted vil være på dyrehospitalet i Aars, men vi kan ikke udelukke, at arbejde på vores dyrehospital i Hobro og Svenstrup kan forekomme. Arbejdsopgaverne vil bestå af klassiske VSP-opgaver såsom håndtering af indlagte patienter, klargøring af operationspatienter, modtagelse og afregning i skranke og telefonpasning.
Hvem er du?
Du er selvfølgelig uddannet veterinærsygeplejerske – er du nyuddannet er det helt okay. Vi skal nok sørge for en god start med den nødvendige oplæring. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, at du brænder for dit fag og er fagligt dygtig. Du er udadvendt og servicemindet og kan lide at have med både dyr og mennesker at gøre. Du arbejder godt i teams, og formår at planlægge og strukturere din dag.
Hvem er vi?
AniCura Familiedyrlægerne består af 3 smådyrshospitaler beliggende i Aars, Hobro og Svenstrup. Alle 3 hospitaler er ISO godkendte. Fordelt på de 3 dyrehospitaler er vi 11 dyrlæger, 15 veterinærsygeplejersker samt 2 elever.
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor der er et fagligt højt niveau, og hvor vi altid stræber efter at give både dyr og ejer den bedst mulige behandling og oplevelse. Vi er en humørfuld arbejdsplads med et godt socialt samvær.
Vil du blive en del af vores familie?
Lyder stillingen som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning via ansøgningsknappen her. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte dyrlæge Julie Hjorth Tvergaard på julie.tvergaard@anicura.dk.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende, da stillingen ønskes besat snarest.
- Department
- Veterinærsygeplejerske
- Rolle
- Veterinærsygeplejerske
- Placeringer
- AniCura Familiedyrlægerne Aars
AniCura Familiedyrlægerne Aars
Om AniCura Danmark
Veterinærsygeplejerske til 1 års barselsvikariat
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.