Veterinærsygeplejerske elev
Vi søger veterinærsygeplejerske-elever, start august / september 2023.
Som veterinærsygeplejerske-elev er uddannelsen inddelt i både praktik og skoleophold.
Skoleophold er inddelt i 6 skoleperioder á 10 uger hver. Al skoleophold er på Hansenberg, 6000 Kolding.
Al praktik er på AniCura Københavns Dyrehospital.
Som elev vil du være en del af hele hospitalet. Du vil blive oplært i alle aspekter af livet som veterinærsygeplejerske – dette omhandler sygepleje, behandling, klargøring før/efter operation, kundekontakt, rengøring, fodersalg, intensiv pleje og meget meget mere.
Vi er døgnbemandet, det betyder at du kan forvente at arbejde hverdage, weekender, helligdage -både dag og aften.
Vi forventer:
- Du er glad og positiv i din indstilling
- Du trives i et tæt samarbejde med mange forskellige kolleger
- Du er selvstændig og ansvarsfuld, møder til tiden og er stabil
- Du er god til at koordinere, har ordenssans og arbejder systematisk.
- Du er nysgerrig og har lyst til at lære en masse nyt.
- Du forstår, at vores patienter er familiemedlemmer, og vi ønsker at gøre vores bedste for at hjælpe.
Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads med et højt fagligt niveau, med fantastiske dedikerede kollegaer.
AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor behandling af dyr. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, idet vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura.
Vil du være en del af vores familie?
Din arbejdsplads vil være AniCura Københavns Dyrehospital, Poppelstykket 11, 2450 Kbh SV.
AniCura Københavns Dyrehospital er et døgnåbent- og døgnbemandet hospital beliggende tæt på København centrum.
Der er 5 min gåafstand til Ny Ellebjerg station og ca. 1,5 km til tilkørslen på Holbækmotorvejen.
Hospitalets faglige fokus er centreret omkring henviste patienter til hospitalets specialister, intensiv pleje, monitorering og behandling af indlagte patienter i længere sygdomsforløb og patienter, som modtages i vores døgnåbne skadestue, med alle former for sygdom og tilskadekomst.
Hospitalet modtager ikke patienter til vaccinationer, sundhedseftersyn og elektive indgreb.
Vi råder over noget af det bedste udstyr, der er tilgængeligt indenfor veterinærbranchen bla. CT-scanner, to topmoderne ultralydsscannere, et stort veludstyret laboratorie, iltbure, monitorer til anæstesiovervågning og respiratorer til alle anæstesi-stationer.
Ansøgningsfrist 26. marts 2023.
- Department
- Veterinærsygeplejerskeelever
- Placeringer
- AniCura Københavns Dyrehospital
AniCura Københavns Dyrehospital
Om AniCura Danmark
Veterinærsygeplejerske elev
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.