Veterinærsygeplejerske søges til AniCura Rynkeby Dyreklinik
Drømmer du om at blive en del af et team hvor samarbejde vægtes højt og hvor der er rig mulighed for faglig sparring og efteruddannelse?
Så har du nu mulighed for at blive en del af AniCura Rynkeby Dyreklinik, da vi søger en erfaren veterinærsygeplejerske til teamet.
AniCura Rynkeby Dyreklinik består af tre klinikker i hhv. Kerteminde, Rynkeby og Nyborg. Vi råder blandt andet over operationsstuer, digital røntgen, IDEXX blodanalyseudstyr, ultralydsscanner, laser, tandrøntgen og meget mere som gør det til en meget inspirerende arbejdsplads.
Vi lægger vægt på, at alle trives i det daglige og er glade for at komme på arbejde. Der er god planlægning, så man stort set altid ved, hvilke arbejdsdage og -opgaver man har en måned frem. Det er vores mål, at alle glæder sig til at komme på arbejde hver dag, derfor har vi fokus på vores sociale fællesskab samt personlig og faglig udvikling.
Stillingen
Du vil primært være tilknyttet klinikkerne i Rynkeby og Nyborg, men arbejde i Kerteminde kan forekomme. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt inden for veterinærsygeplejerske faget, men du kan forvente en del arbejde i vores operationsstuer, have en tæt kundekontakt og være til stede ude i vores butikker.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, hvis andet ønskes så skriv gerne dette i din ansøgning.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren veterinærsygeplejerske som:
- kan arbejde selvstændigt
- har en høj faglig ambition
- yder høj kvalitet i sit arbejde
- fungerer godt i et socialt fællesskab
- har stor omsorg for både dyr og kunder
- giver en god kundeservice
Hvem er AniCura?
AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, da vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura. AniCura Continuing Education (ACE) er et uddannelsestilbud med en række kurser hvert år, der finder sted forskellige steder i Europa. Kurserne dækker alle veterinære områder og professioner og afholdes af kendte eksterne lektorer og certificerede undervisere.
Vil du blive en del af vores familie?
Ansøg venligst via ansøgningsknappen nederst. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2023, men vent ikke med at søge, da vi kalder til samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Johanne Aakjer tlf. 41404390 eller Jens Esmann tlf. 21491958.
- Department
- Veterinærsygeplejerske
- Rolle
- Veterinærsygeplejerske
- Placeringer
- AniCura Rynkeby Dyreklinik
AniCura Rynkeby Dyreklinik
Om AniCura Danmark
Veterinærsygeplejerske søges til AniCura Rynkeby Dyreklinik
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.