AniCura Aarhushospital søger dygtige Veterinærsygeplejersker til vores vagtberedskab
AniCura Aarhus Dyrehospital er i fortsat udvikling, og antallet af patienter der henvises til vores vagthospital er stadig stigende. Derfor har vi behov for at udvide vores team af dygtige vagtsygeplejersker.
Vi er et af landets største henvisningshospitaler, og vi behandler udelukkende henviste og syge dyr. Vi er meget taknemmelige over den tillid, vores kollegaer viser os, og vi ved det forpligter – også i vagten !
Arbejdsopgaver
Vi kan tilbyde et alsidigt job med masser af spændende udfordringer. Som vagtsygeplejerske er du med til at tage imod, undersøge og behandle patienterne i vores akutfunktion. Du hjælper vagtdyrlægerne med udredning, stabilisering og behandling af akutte og indlagte patienter i tæt samarbejde med vores erfarne team af vagtsygeplejersker.
Du vil selvfølgelig blive sat grundigt ind i arbejdsopgaverne - herunder også vores interne faglige og etiske retningslinjer.
Kvalifikationer
Du har gerne nogle års erfaring som veterinærsygeplejerske og lyst til at gøre en forskel for de akutte patienter. Vi lægger vægt på, at du er fagligt dygtig, ansvarsbevidst og engageret. Du trives med til tider at have travlt, og så vægter vi evnen til at indgå i et team højt. Det er også vigtigt at have gode kommunikationsevner i samarbejdet og dialogen med klienterne.
Du må gerne være ansat i en VSP-stilling på en anden dyreklinik eller dyrehospital og have vagtarbejdet hos os som supplement (med accept fra din nuværende arbejdsgiver).
Du kan således være medbestemmende i tilrettelægningen af dine vagter og byder ind på dem der passer din hverdag og forpligter dig ikke til antal timer.
Vi er meget interesseret i at høre fra dig - også selvom du måske kun vil have mulighed for at tage et begrænset antal vagter
Hvem er vi ?
AniCura Aarhus Dyrehospital er et af landets største henvisningshospitaler, hvor vi udfører alle typer af udredninger og operationer. Hospitalet er veludstyret med alle tænkelige faciliteter herunder CT- og MRI scanner, og stort in-house laboratorium.
Vi er et team, der i det daglige består af 16 dyrlæger, 19 veterinærsygeplejersker, 9 VSP-elever, 1 receptionist, 1 bogholder og 1 direktør. Vores hverdag er præget af en positiv og humoristisk omgangstone.
Skulle dette have vakt din interesse, så kontakt Steen Engermann på steen.engermann@anicura.dk eller ring på 86282788. Vi modtager ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
- Placeringer
- Aarhus
Aarhus
Om AniCura Danmark
AniCura Aarhushospital søger dygtige Veterinærsygeplejersker til vores vagtberedskab
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.