Scroll to content

AniCura Varde Dyrehospital søger en autoriseret allround-veterinærsygeplejerske til en nyoprettet, fast stilling.

 

AniCura Varde Dyrehospital er et stort moderne regionalt dyrehospital i rivende udvikling. Vi oplever en fortsat stigende tilgang af patienter, og vi har derfor behov for at udvide vores team, som på nuværende tidspunkt består af 12 dyrlæger, 19 veterinærsygeplejersker og 9 andet personale.

Hvem er vi?

Vi dækker et bredt udvalg af fagområder – herunder ortopædi, intern medicin, dermatologi, cardiologi, reproduktion og meget mere. Vi fungerer både som egen praksis og henvisningshospital. 

Vi er en del af AniCuras landsdækkende vagttelefon 1819 og har derfor vagt alle ugens dage. Du vil indgå i vagtteamet på lige fod med dine kollegaer. Vi vægter faglighed højt, hvilket betyder, at du bliver en del af et VSP- og dyrlægeteam med høje faglige kompetencer, som du altid kan drøfte dine patienter med. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et arbejde på et dyrehospital i udvikling. Der vil være rig mulighed for personlig faglig videreudvikling, både i form af stor faglig sparring, men også i form af mulighed for efteruddannelse i både ind- og udland. Den tilfredse medarbejder er meget vigtig for os, og du vil derfor opleve en inddragende ledelsesstil, hvor enhver medarbejder føler sig både set og hørt i hverdagen.

Vi tror desuden på den sociale arbejdsplads, og du vil flere gange årligt kunne opleve sociale tiltag og arrangementer. 

Stillingerne er på 32-37 timer, og arbejdstiden ligger i tidsrummet 07:30 til 18.00 på hverdage. Der skal påregnes vagtarbejde på hverdage og weekend.


Hvem er du?

Du har en passion for at arbejde i et stort hus med mange klienter og fantastiske kollegaer, gerne med et ønske om at yde kvalitetsbehandling i særklasse til vores patienter. For at være succesfuld i denne stilling trives du i et innovativt, udviklende og engageret miljø.

 

Vil du blive en del af vores team?

Ansøg venligst ved at aflevere din ansøgning via ansøgningsknappen her. Ansøgningsfristen er 13/08-2021. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt venligst mellemleder Libbe Sølbeck på mail: libbe.soelbeck@anicura.dk eller på tlf: 88 444 222

 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Varde

Varde Dyrehospital
6800 Varde Kørselsvejledning Vis side

Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!