Dyrlæge søges til spændende udviklingsstilling på AniCura Aarhus Dyrehospital

Scroll to content

Det er meget spændende tider på AniCura Aarhus Dyrehospital! Vi oplever en stadigt stigende tilgang af patienter og ønsker derfor at udvide teamet med endnu en dyrlæge. Denne gang søger vi en kollega hvis primære opgave bliver at tage sig af patienter fra almen-praksis. D.v.s. patienter, der ikke er henvist til udredning og behandling hos vores dyrlæger, men som kommer til os med mere dagligdags problemer, der skal løses.

Hvem er vi?

Anicura Aarhus Dyrehospital er et af landets største henvisningshospitaler med et meget stort og spændende patientflow. Udover henviste patienter modtager vi også en betydelig andel af akutte patienter af mere eller mindre alvorlig karakter. Vi besidder særlige kompetencer inden for en lang række fagområder, så der er rig mulighed for at lære af, og sparre med, erfarne kollegaer. Derudover har vi i huset moderne og avanceret udstyr, herunder både CT-scanner og MRI-scanner. Vi er et team bestående af 14 dyrlæger, 18 veterinærsygeplejersker, 7 VSP-elever, en administrativ kollega og en direktør. Vi har en fri og positiv omgangstone præget af humor og omsorg for kollegerne og en meget flad ledelsesstruktur. Vores kultur er helt speciel og skal opleves.

Din profil

  • Dyrlæge med interesse for smådyrspraksis
  • Har lyst og evner til at sikre en god kommunikation med vores klienter
  • Du er proaktiv med gå-på-mod og trives i en travl hverdag
  • Du har lyst til at videreudvikle dig og lære nyt
  • Du har humor og vægter samarbejde og "team-spirit" højt.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et dyrehospital i rivende udvikling. Du vil primært indgå i vores frontlinje, hvor du hjælper med at varetage konsultationer af mindre alvorlig karakter. Du vil desuden få rig mulighed for at assistere i hospitalet, både omkring indlagte og akutte patienter. Du vil komme til at beskæftige dig med en bred vifte af fagområder og dermed bygge kompetencer indenfor netop de felter, som du finder interessant i et højt fagligt miljø.

Da vi også driver vagthospital alle ugens dage, skal du påregne en begrænset vagtbyrde, når du er klar til dette. Der vil altid være en bagvagt til rådighed.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer og kan tiltrædes straks.

Ansøg her

Send os din ansøgning senest 15/8 2021. Samtaler afholdes løbende, dog ikke i ugerne 29-31. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dyrlægeansvarlig leder Nanna Enemark på telefon 86282788 eller via mail på nanna.enemark@anicura.dk. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://www.anicura.dk/aarhus-dyrehospital/

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Aarhus

AniCura Aarhus Animal Hospital
8260 Viby Kørselsvejledning Vis side

Arbejder du allerede hos AniCura Danmark?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!